Vanedannende medicin

Sundhedsstyrelsen har besluttet, at recept på sovemedicin og
andet vanedannende medicin nu kun kan fås ved konsultation!

Det er derfor ikke muligt at bestille medicinen hos sekretæren eller
over internettet!

Får du et eller flere af disse præparater, skal du bestille tid til receptfornyelse:

 Indholdsstof
Præparat
Benzodiazepiner
Alprazolam Alprox, Tafil
Bromazepam Broman, Lexotan
Chlordiazepoxid Klopoxid, Risolid
Clobazam Frsium
Clonazepam Rivotril
Diazepam Apozepam, Hexalid, Stesolid
Lorazepam Temesta
Lormetazepam Pronoctan
Oxazepam Oxabenz, Oxapax
Midazolam Buccolam
Nitrazepam Pacisyn
Triazolam Halcion
Sovemedicin
Zopiclon Imozop, Imovane, Imoclone
Zolpidem Zolpidem, Zonoct, Stilnoct, Zopiclon, Zopiclone
Morfin
Morphin Morfin, Contalgin, Doltard, Malfin
Alfentanil
Codein Kodein, Kodamid, Fortamil, Kodipar, Kodimagnyl, Pinex Comp.
Fentanyl Fentanyl, Durogesic, Matrifen
Hydromorphon
Ketobemidon Ketogan
Methadon Metadon
Oxycodon Oxynorm, Oxycodonhydrochlorid, Oxycontin, Oxycodone
Pethidin Petidin
Remifentanil
Sufentanil
Tramadol Tramadol, Dolol, Mandolgin, Gemadol, Tradolan, Nobligan
Tapentadol Palexia
Buprenorphin Norspan, Temgesic, Subutex, Suboxone
Nalbuphin
Naloxon
Methylnaltrexon
ADHD medicin
Methylphenidat Concerta, Medikinet, Motiron, Ritalin

Vær opmærksom på at bestille tid til årskontroller ved brug af Strattera, antidepressiv- og antipsykotisk medicin!

Behandling med de pågældende midler kan endvidere føre til inddragelse
af kørekortet, samt manglende mulighed for udstedelse, fornyelse og
bevarelse af kørekortet!

Baggrund:
Sundhedsstyrelsen har udgivet en ny vejledning om sovemidler og
vanedannende medicin (benzodiazepiner).

Vejledningen anbefaler at bruge:
– sovemedicin i højst 1-2 uger
– vanedannende medicin i højst 4 uger

Baggrunden er en øget risiko for at komme til skade i trafikken, for at
falde og for at blive sløv og ukoncentreret. Medicinen virker kun i den
første tid. Herefter er det bivirkningerne, der dominerer. Forskning tyder
på at det kan føre til udvikling af demens ved længerevarende forbrug.

Behandling vil som hovedregel medføre en påvirkning svarende til en
alkoholpromille på 0,6 – 1,2. Generelt kan det ikke anbefales, at der
føres motorkøretøj under behandling med stærke smertestillende midler,
benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler, idet der uanset
tilvænning vil være en påvirkning svarende til promillekørsel.

Hvis man er i behandling med sovemedicin eller vanedannende medicin,
som bliver særligt længe i kroppen, kan man ikke få sit kørekort
fornyet.

Mange brugere fortæller, at det er en lettelse at komme fri af
medicinen.

De mest almindelige bivirkninger ved sovemedicin og angstdæmpende
medicin er:

– svimmelhed
– døsighed
– hukommelsesbesvær
– koncentrationsbesvær

De fleste opdager ikke, at de er påvirkede af lang tids brug af
sovemedicin og angstdæmpende medicin. Det er vist i utallige
undersøgelser, og mange pårørende bemærker det.

Et brat ophør af medicinen kan give abstinenser, og det kan være tegn
på, at man er afhængig. De mest almindelige abstinenssymptomer er:
– angst
– uro
– søvnbesvær

Derfor skal man gennemgå en langsom nedtrapning af behandlingen. Tal
med lægen om dette.